
For mig er det vigtigt, at du føler dig i gode hænder. Og jeg ved hvor meget det betyder, at have tillid til den person du overlader din bedste ven til.
Trailer Træning
Har din hest har store udfordringer med traileren, eller uheldige oplevelser i rygsækken, anbefaler jeg at vi tager en afklarende snak. For at se om vi er et godt match, og så du føler dig (og din hest) tryg i mine hænder. Det er gratis og uforpligtende. Du får min ærlige vurdering af, om jeg er den rette til at hjælpe din hest & dig.
Jeg brænder for, at give både dig & din hest en god oplevelse med traileren. Så I let og med ro i maven kan komme ud at køre. Hos mig får du derfor en anden oplevelse end hos de fleste.
Telefonisk Sparring
Kender du udtrykket; Hjemmeblindhed?
Vi er følelsesmæssigt forbundet med vores heste. Vi ser dem hver eneste dag. Ofte opdager vi ikke de små ændringer, der kommer snigende, før de er blevet så store, at de springer os i øjnene. Og her kan det være svært at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. Vi kan have bekymringer, eller mangle en at spørge om råd. For at få et nyt perspektiv på vores hest og situation. Jeg tilbyder dig telefonisk sparring, hvor vi sammen vender det du har på hjerte. I et trygt, fortroligt og omsorgsfuldt forum.